Kim Eskesen
"Stem på en kandidat fra virkeligheden" - det slogan går igen på en del af mit materiale og i en enkelt radiospot. Sloganet er valgt ud fra den betragtning at der laves mange politiske aftaler, på tværs af den politiske midte, som ikke har rod i den verden, vi almindelige danskere befinder os i, dermed får vi initiativer og lovgivning som ikke virker eller endda virker stik modsat af det ønskede.
Det er vigtigt for mig at vi kommer væk fra de akademiske skrivebordsløsninger og laver politik for rigtige mennesker, i stedet for numre i et regneark; derfor er det også vigtigt at der vælges politikere med reel erhvervserfaring.
Jeg er 46 år gammel og er født, opvokset og bosat i det der nu er Esbjerg Kommune. Jeg har en bred arbejdserfaring både fra det private og fra det offentlige. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har arbejdet i psykiatrien 23 år, det er også psykiatrien, der har det største fokus i mit daglige politiske arbejde.
Du kan læse mere omkring mine politiske mål og ønsker, under fanen "politik" - siden er under opbygning og vil løbende blive opdateret.